23948sdkhjf

Bobach øjner muligheder i Norge

Bobach Stålentreprise har netop indledt et projekt i norske Bodö. Det kan blive startskuddet til en ny eksportsatsning.
Mens den danske byggebranche fortsat har det svært, ser det anderledes positivt ud i Norge, hvor der bygges og renoveres i stor stil. I 2013 og 2014 forventes den norske byggesektor at omsætte for tæt ved 700 mia. NOK, og danske leverandører spås gode chancer for at hente ordrer i broderlandet mod nord.

Blandt de virksomheder, der forsøger at udligne konjunkturerne med et norsk fremstød, er Bobach Stålentreprise. Aalborg-virksomheden har netop taget hul på sit første norske projekt i Bodö.

- Vi var i Tyskland, da væksten buldrede frem i Berlin i starten af 1990’erne. Vi tog af sted sammen med nogle af vore danske kunder, så da de trak sig hjem, gjorde vi også. Siden har vi ikke fokuseret på eksport, men krisen i byggeriet herhjemme har givet anledning til igen at kigge ud over landets grænser, fortæller Helle Bobach, som fra årsskiftet har afløst Poul Bobach som direktør i den familieejede Aalborg-virksomhed.

Læs også: Ny generation tager over hos stålentreprenør

Et attraktivt marked
Stålentreprenørens indtog i Norge startede med Bygg Reis Deg-messen i 2011, hvor det lykkedes at skaffe nogle kontakter. Det har nu kastet den første opgave af sig i form af et renoverings- og udvidelsesprojekt på sygehuset i Bodø, hvor Bobach leverer stålarbejdet til en ordresum på cirka 3 mio. kr.

- Vi skal levere flugttrappe, værn med glasfyldninger, rækværk ved tagterrasser og spindeltrappe til projektet. Det er en kompliceret opgave, for der er langt derop, men det skal lykkes. Norge er bare et helt andet og mere attraktivt marked end det danske for øjeblikket, siger Helle Bobach, der ser gode muligheder for, at virksomheden kan etablere sig under de mere nordlige himmelstrøg:

- Vi regner rigtigt mange tilbud i Norge og forventer at få flere opgaver fremover. Der findes norske smede, der er lige så gode som os, men vi har en tro på, at deres omkostningsniveau er væsentligt højere end vores. Så længe montagen udgør en lille del af den samlede entreprise, vil vi kunne være med, siger hun og understreger, at det er erhvervsbyggerier og etageboliger, der er i fokus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125