23948sdkhjf

Fem teams i spil til stort museumsprojekt

Kunsten i Aalborg står foran en omfattende modernisering og har netop sat navn på de teams, der skal give bud på en optimal renovering af den fredede Alvar Aalto-bygning.
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg – det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum – fejrede sidste år sit 40 års jubilæum med at igangsætte et omfattende renoveringsprojekt.

Museet, der blev opført i årene 1968 -1972 efter tegninger af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël, hyrede i 2011 arkitektfirmaet C.F. Møller til at udforme en masterplan for moderniseringen, og det er på basis af denne, at den fredede bygning nu skal fremtidssikres.

Følgende fem rådgiverteams er prækvalificeret:
• KPF Arkitekter (totalrådgiver), Kati Salonen & Mona Schalin Architects Ltd., Moe & Brødsgaard A/S, Preben Skaarup Landskab, Erik Reinholt, StoneCon / Marianne Ibler, DoCoMoMo.

• Arkitema Architects (totalrådgiver), TransformationLab, Buro Happold, Marianne Levinsen Landskab, Björn Schouenborg, CBI.

• Erik Møller Arkitekter (totalrådgiver), Transform APS, Søren Jensen Rådgivende ingeniørfirma A/S, GHB Landskabsarkitekter A/S, Tapani Mustonen Arkkitehti Safa.

• C.F. Møller A/S (totalrådgiver), Brix og Kamp A/S, C. F. Møller Landskab, ÅF - Hansen & Henneberg (ÅF Lighting), Arkitektfirmaet Søren Kibsgaard.

• Fogh og Følner Arkitektfirma A/S (totalrådgiver), Jørgen Nielsen Rådgivende ingeniører /Lindgaard A/S, Polyform Arkitekter ApS.

Planen omfatter dels en restaurering af hele det 6000 m² store bygningsanlæg, skulpturparken og forpladsen, og dels en revitalisering af bygningens udstillingsarealer samt publikums- og personalefaciliteterne. Vinderen af konkurrencen udpeges i juli måned, mens selve renoveringsarbejdet efter planen sendes i udbud i februar 2014.

Hele projektet er estimeret til 143 mio. kr. Museet modtog sidste år donationer for tilsammen 120 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Det Obelske Familiefond, Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings Fond.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093