Ulovlig handel med byggematerialer?
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i den kommende tid undersøge markedet for handel med byggematerialer til professionelle; herunder om der er indgået ulovlige aftaler.
Blandt andet derfor indleder Styrelsen nu en undersøgelse af de særlige forhold på markedet for handel med byggematerialer til professionelle:
- Vi ser nogle særlige forhold på markedet for handel med byggematerialer til professionelle. Vi har derfor iværksat en specifik undersøgelse blandt andet med fokus på eventuelle ulovlige aftaler, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.
Hun peger på, at man gennem flere år har set eksempler på, at nye aktører har haft meget svært ved at etablere sig på det danske marked for handel med byggematerialer – blandt andet fordi trælasterne har en meget stærk position på markedet.