23948sdkhjf

Entreprenør tror på en stabil udvikling

Entreprenør Erik G. Hansen i Randers har rundet et par markante mærkedage, som blev markeret med stil.
Entreprenørfirmaet Erik G. Hansen, som driver firmaet som fjerde generation, har netop fejret sin 50-års fødselsdag og kombineret det med 25 års jubilæum i firmaet. På dagen blev syv nye JCB gravemaskiner læsset af på pladsen i Randers.

Firmaet, som de seneste år har haft omkring 14 medarbejdere, spreder sig over mange typer arbejdsopgaver. Hovedområdet er gravearbejde ved fjernvarme, vandforsyning og elforsyning. Men også styret underboring, snerydning, belægning, anlægsopgaver og mindre asfaltopgaver er på programmet.

- Det er et godt antal, og man tjener ikke nødvendigvis mere ved at være større. Vi er fleksible, og jeg har selv overblikket over vore opgaver. Jeg har ingen planer om, at firmaet skal være større, siger Erik G. Hansen.

Overblik giver de bedste resultater
I udskiftningen af maskinerne lægger Erik G. Hansen vægt på fleksibilitet, da der er mange mindre opgaver, hvor der kun er arbejde til en dags tid.

Trods hård konkurrence og pressede priser ser Erik G. Hansen fremtiden i møde med fortrøstning:

- Jeg forventer ikke, at vi skal vokse noget videre i de kommende år. Jeg har ikke lyst til, at vi bliver flere, end at jeg kan have overblikket uden formænd ansat. Jeg tror på, at det giver det bedste resultat for virksomheden, og jeg tror på en stabil udvikling, fastslår Erik G. Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14