Byrumsprojekt tager form
Banen til det kommende 550 m² store skateareal i Kolding er nu ved at tage form i flamingo.
Det færdige resultat bliver et 550 m² stort heltstøbt skaterareal ved Klostergården, som byens skatere glæder sig til at indtage.
Byggeriet af skatearealet startede den 8. januar 2013, hvor rydning af arealet, jord og ledningsarbejde blev udført. Banen bygges nu op i flamingo, der armeres, hvorefter der skal beton over. Til slut skal der hegn op om arelaet. Skaterarealet ventes så at stå klar til indvielse sidst i maj 2013.
Skaterarealet udføres af Kolding Kommune i samarbejde med GBL, DEP og Pivotech.