Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Bo Dam Jensen er blevet afdelingsleder for Dansk Boligbygs afdeling i Roskilde i stedet for Per Thormann.
Dansk Boligbyg A/S udfører bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser i Danmark.
Dansk Erhvervsprojekt A/S
Helga Dam er udtrådt af bestyrelsen hos Dansk Erhvervsprojekt A/S (kilde: BIQ.dk).
Dansk Erhvervsprojekt A/S forestår, opfører og udlejer erhvervslokaler.
E. Mortensen og Søn A/S
Maria Wichmann Mortensen er indtrådt i bestyrelsen hos E. Mortensen og Søn A/S i stedet for Helene Marie Mortensen (kilde: BIQ.dk).
E. Mortensen og Søn A/S er en vvs- og installationsvirksomhed med hovedkontor i Helsinge.
Erhvervsakademi Dania
Birgitte Riise Stampe er blevet ansat som afdelingschef hos Erhvervsakademi Dania. Hun kommer fra en
stilling som udviklingschef hos Learnmark (kilde: Børsen).
Erhvervsakademi Dania udbyder blandet andet uddannelser som automationsteknolog, energiteknolog, el-installatør, vvs-installatør og produktionsteknolog.
Force Technology
Liza Korfitz Brinch er blevet ansat som salgschef hos Force Technology i Esbjerg.
Force Technology har hovedkvarter i Brøndby samt afdelinger i ni andre danske byer, herunder Esbjerg.
Grontmij
Tommy Heine Bentsen er pr. 1. marts 2013 ansat som afdelingschef for Elafdelingen i Grontmij A/S. Herunder har han også ansvaret for Tele & Sikring og Lighting.
Tommy kommer fra en stilling som teamleder hos Dong Energy og har tidligere været ansat som bl.a. rådgivende ingeniør og projektleder i Niras, rådgivende ingeniør og projektleder i Ladsbyggifelagid på Færøerne, tilbudsleder i Bravida og afdelingsleder i Lindpro.
Moelven
Lars Atterfors fratræder senest den 1. september stillingen som divisionschef for Moelven Byggsystem.
NCC Group
Christina Lindbäck er blevet udnævnt til senior vice president for Corporate Sustainability hos NCC Group. Hun kommer fra en stilling som vice president Enviromental Affairs.
PensionDanmark Ejendomme
Mogens Muff er blevet ansat som ny ejendomsdirektør hos PensionDanmark Ejendomme i stedet for Søren Ulslev.
Læs også: Tidligere MTH-direktør til PensionDanmark
PFA Ejendomme
Michael Bruhn er blevet ansat som direktør for PFA Ejendomme i stedet for Michael Willumsen (kilde: Licitationen).
Roslev Trælasthandel
Jørn Christiansen er med virkning fra 1. maj blevet ansat som afdelingsdirektør for Roslev Trælasthandel i Skive i stedet for Magnus Damgaard, der skal lede Roslevs nye Århus-afdeling.
Læs også: Roslev ansætter nye direktører
YIT A/S
Jens A. Thulstrup er blevet ansat som servicedirektør hos YIT A/S i Region Vest, hvor han får det samlede ansvar for alle serviceaktiviteter i Jylland og på Fyn. Han kommer fra en stilling som afdelingsdirektør hos Atea Danmark
YIT i Danmark er et datterselskab af den europæiske koncern YIT Corporation, som har aktiviteter i Norden, Baltikum og Rusland samt Tyskland, Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien.