Ny afdelingsleder i Dansk Boligbyg
Bo Dam Jensen, der blandt andet har en fortid som projektdirektør i NCC, overtager ansvaret for Dansk Boligbygs afdeling i Roskilde.
Bo Dam Jensen er uddannet akademiingeniør og har arbejdet som produktionschef i Dansk Boligbygs Roskilde-afdeling siden den 1. oktober 2012. Han har 23 års erfaring fra byggebranchen, heraf 17 år hos NCC Construction, hvor han beklædte flere chefstillinger, senest som projektdirektør.
CV’et tæller desuden to år som afdelingschef hos HHM, to år som projektleder hos Skanska Danmark, et år som projektleder hos Carlo Lorentzen og seks år som produktionsleder hos Rasmussen & Schiøtz Øst. Erfaringen omfatter både entrepriseledelse, projektledelse, tilbudsarbejde, projekteringsledelse og personaleledelse indenfor nybyggeri, primært bolig- og institutionsbyggeri.
Dansk Boligbyg a/s blev etableret i 1998. Virksomheden har siden starten gennemgået en kraftig udvikling, og er landsdækkende efter etableringen af afdelingskontorer i Roskilde og Hobro i 2003, og i Odense i 2010.