Hård opbremsning: Ikke flere penge til veje
Anlægsaktiviteten er et af de steder, hvor den økonomiske krise ikke mærkes nær så hårdt som andre steder i bygge- og anlægsbranchen. Men zoomer man ind på anlæg og vedligehold af vejområdet, er sagen en helt anden - her vil aktiviteten nærmest gå i stå.
Modelfoto / Colourbox
Store projekter som metrobyggeriet i København, etableringen af en ny tunnel under Femernbæltet, en ny Storstrømsbro og ikke mindst de store sygehusbyggerier giver beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen i de kommende år.
Men hvis vi ser på den del af anlægsområdet, der vedrører udbygning og vedligeholdelse af vores veje, så er sagen en helt anden. Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse viser, at regeringen har planer om at skære betragteligt ned på udgifterne på området.
- Når vi ser bort fra anlæg af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, som blev betalt i fjor, så falder Vejdirektoratets anlægsbudget med 0,7 mia. kr. i 2013. Og ifølge finansloven for 2013 vil udgifterne falde med knap 2,1 mia. kr. til 3,4 mia. kr. i 2014. Det eneste store projekt, der bliver gennemført, er motorvejen gennem Silkeborg, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, som er en del af Dansk Byggeri.
Et fald på 90 procent
Udbygningen af statsvejene ser nærmest ud til at gå i stå. Ifølge de afsatte beløb på finanslov 2013 er der udsigt til et fald på knap 1,8 mia. kr. i 2015 og et fald på 0,9 mia. kr. i 2016.
Vejdirektoratets anlægsudgifter i perioden 2012 til 2016 kommer dermed til at falde fra 7,3 mia. kr. til kun 0,7 mia. kr. Det er et fald på 6,6 mia. kr., hvilket svarer til 90 procent.
- Det er et markant stort fald, som betyder, at udviklingen af velfærdsdanmark sættes helt i stå med hensyn til udbygning af hovedlandeveje. Tag de mange mennesker, der hver dag pendler til arbejde på for eksempel den gamle hovedlandevej mellem Motorring 4 vest for København og Frederikssund. De kommer ikke til at tilbringe kortere tid i bilerne foreløbig, for der er ikke afsat penge til at gøre den nye motorvej færdig, siger Niels Nielsen.
Stort efterslæb
Herudover falder Vejdirektoratets udgifter til vedligeholdelse af veje og broer over hele landet fra 1,6 mia. kr. i 2012 til 1,2 mia. kr. i 2013 og 0,9 mia. kr. i 2014 – på trods af, at der er et stort behov for at indhente det eksisterende efterslæb.
Også Vejdirektoratets tilskud til kommunale cykelprojekter og anlægsprojekter, der omfatter nye vejforbindelser, er blevet sat ned fra 126 mio. kr. i 2013 til 48 mio. kr. i 2016.
- På det store lærred er det måske småpenge, men spørger man kommunerne, så vil de nok beklage de manglende tilskud til nye projekter temmelig meget, siger Niels Nielsen.
Forringelse af konkurrenceevne
Det store fald i Vejdirektoratets anlægsudgifter er ikke kun et problem for de danskere, der pendler på vejene, men i høj grad også for virksomhederne.
- Dårlig fremkommelighed på vejene giver de ansatte i virksomhederne mere spildtid i bilerne. Det øger erhvervslivets omkostninger. For tid er som bekendt penge – og dermed forværres Danmarks konkurrenceevne markant på grund af de færre bevillinger til vejområdet, siger Niels Nielsen, og fortsætter:
- Velfungerende veje er en forudsætning for virksomhedernes vækst og dermed for fremgang i dansk økonomi. Med forventninger om en vækstrate i 2013 på kun en procent har vi slet ikke råd til, at dansk økonomi i bogstaveligste forstand bremses af logistiske forhold ude på vejene.
