23948sdkhjf

Gammelt rådhus bliver ungt i toppen

Den gamle, fredede rådhusbygning midt på gågaden i Holstebro får nyt tag. Arbejdet har dog vist sig at være langt mere omfattende end ventet.
I længere tid har Det Gamle Rådhus på Nørregade 25 i Holstebro ført en lidt hengemt tilværelse. Men hvad er det egentlig, der sker med den smukke bygning inde bag afdækningspladerne og stilladserne?

Det er såmænd taget på det gamle, fredede rådhus, der bliver udskiftet. Og det er en ordentlig omgang – meget mere omfattende end forventet. Renoveringen var planlagt til at være afsluttet i december sidste år, men da man gik i gang, viste der sig en ubehagelig overraskelse.

På vej mod tidligere pragt
Håndværkerne konstaterede, at de gamle tag-konstruktioner var stærkt angrebet af svamp – ægte hussvamp. Noget af træværket var så porøst, at det nærmest blev til støv, når man rørte det. Så der var ingen vej udenom: I stedet for ”bare” at skifte taget og ordne nogle mindre ting på loftetagen, måtte håndværkerne i gang med den helt store omgang og skifte spær og bjælker m.v.

Nu lysner det. Bygningskonstruktør Kaj Møller Andreasen fra kommunens afdeling for Byggeri og Ejendomme regner med, at arbejdet er færdigt i slutningen af marts eller midt i april afhængig af vintervejret. Og så kan man igen se Det Gamle Rådhus i hele sin pragt som en smuk baggrund for byens mindst ligeså berømte førstedame – skulpturen Kvinde på Kærre.

Arbejdet med at give Holstebro Arrest bag ved Det Gamle Rådhus et tiltrængt nyt tag er afsluttet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094