VVS-formand jubler over BoligJob-ordning
Udsigten til en ny BoligJob-ordning mødes med lovord af formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet. Han ser dog gerne ordningen målrettet energieffektivitet.
Læs mere: Avis: BoligJob-ordning genoplives.
Sker det, kan det ifølge formand i Blik og Rørarbejderforbundet, Max Meyer, få øjeblikkelig indflydelse på beskæftigelsessituationen i VVS-branchen.
- Vi har små 10 procent ledige og har brug for arbejdspladser i morgen, og her mener vi, at indførelsen af BoligJob-ordningen vil give nogle arbejdspladser allerede dagen efter. Samtidig vil det sætte gang i optimismen, fordi håndværkerne ikke frygter at blive fyret, siger Max Meyer ifølge Avisen.dk til Newspaq.
Han anbefaler dog, at en ny fradragsordning skal målrettes energieffektiviseringer og vedvarende energi. Ligeledes bør ordningen i forbundsformandens optik udvides til både at omfatte lønudgifter til udgifter til materialer.