28 vognlæs fra Ærø til Oslo
18.000 m2 norsk facade og indervæg skal renoveres og pudses med naturlig hydraulisk kalkmørtel. Danske Nordisk NHL står bag leverancen, som er virksomhedens hidtil største.
Hersleb skole er en arkitektonisk perle fra 1922 og en vigtig bygning i norsk skolehistorie. Hovedbygningen har et bruttoareal på 12.000 m2 og er bevaringsværdig. Efter at have været lukket i en periode skal den nu totalrenoveres og genopstå som et attraktivt kundskabscenter.
Bygningen blev oprindeligt opført med hydrauliske kalkmørtler, men gennem tiden er skolen blevet repareret med diverse cementmørtler og malet med forkerte malinger. Det har betydet, at væggene ikke kan komme af med fugten, fordi de er blevet alt for tætte.
- Bygherren ønskede at gå tilbage til det oprindelige, hvor væggene havde en god åndbarhed til gavn for et godt indeklima. Derfor valgte man St.Astier naturlige hydrauliske kalkmørtler, fordi de kun består af kalk og sand – og intet andet, fortæller Kjell Randen fra Einar Stange AS, der er forhandler for Nordisk NHL i Norge.
- Vores kalkmørtler løser, i modsætning til cementbaserede mørtler, problemerne med fugtophobning i murværk, som er meget vigtigt ved renovering af ældre bygninger, siger Niels Nygaard fra Nordisk NHL.
Kalkmørtlerne er af typerne St. Astier NHL 5 og 3.5 mørtel, der fremstilles af naturlig hydraulisk kalk og som blandes med dansk sand hos virksomhedens jyske samarbejdspartner, Marlon. Kalkmørtlerne anvendes til grund-, grov- og finpudsning. Pudsningen forventes at vare hele 2013.
Leverancen sker via Nordisk NHL’s norske forhandler, Einar Stange AS i Oslo.
Om Nordisk NHL
Nordisk NHL har siden starten i 2003 specialiseret sig i naturlige kalkprodukter fra St. Astier, som man er eneimportør for i Skandinavien. Gennem distributionen af rene og naturlige kalkprodukter fra St. Astier arbejder Nordisk NHL på at udbrede kendskabet til naturlig hydraulisk kalk som det ideelle materiale til restaurering og nybyggeri. Mørtlerne er blandet af naturlig hydraulisk kalk og dansk kvartssand.