23948sdkhjf

Stor efterspørgsel fremrykker boligplaner

Efterspørgsel i København får NCC Bolig til at lancere nye lejligheder på Islands Brygge tidligere end planlagt.
København oplever i øjeblikket stor efterspørgsel efter ejerlejligheder centralt placeret i byen. De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fald i udbuddet på 42 procent på et år, og de store ejendomsmæglerkæder forudser endda mangel på ejerlejligheder.

Det mærkes også hos NCC Bolig, der som landets største boligudvikler har fingeren på pulsen.

- Vi oplever en klart stigende interesse for ejerlejligheder i de centrale dele af byen, konstaterer Torben Modvig, administrerende direktør i NCC Bolig.

Udviklingen har foranlediget NCC Bolig til at ændre planer for sine byggeprojekter i København. For et par uger siden blev det offentliggjort at to planlagte kontorhuse på Krøyers Plads konverteres til boliger. Og senest har boligudvikleren valgt at sætte lejlighederne i det andet af tre planlagte lejlighedstårne på Islands Brygge til salg tidligere end ellers planlagt.

Læs også: Turbo på boligbyggeri

- Næsten halvdelen af lejlighederne i det første tårn på Havnevigen er solgt, og flere lejlighedstyper er tæt på at være udsolgt. Derfor har vi nu valgt at fremrykke lanceringen af det nordligste tårn i Havnevigen, fortæller Torben Modvig.

Byggeriet af lejlighederne i det første tårn gik i gang i slutningen af 2012, og forventes klar til indflytning i maj 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078