23948sdkhjf

Sønderjysk virksomhed i kamp mod dårligt indeklima

Mange ventilationsanlæg er så beskidte, at det faktisk er værre at anvende dem, end slet intet ventilationsanlæg at bruge.
Det mener Leon Rohr, der ejer ventilationsvirksomheden Rohr ApS i Stepping ved Christiansfeld. Det skriver DS Håndværk & Industri.

- Jeg kommer ud til anlæg, som er 20-30 år gamle. De har aldrig været renset og er kun blevet serviceret ganske få gange. Vedligeholdelsen bliver forsømt utrolig meget. Og det er i kommunerne, det står værst til. Kommunale bygninger er helt oppe i det røde felt, hvor luften er sundhedsskadelig, hver gang jeg måler. Og der er ikke afsat penge på budgettet til hverken af få serviceret eller renset anlæggene, fastslår Leon Rohr overfor DS Håndværk & Industri.

Problemet er skidt i rørene
Når Leon Rohr besøger plejehjem, skoler og daginstitutioner med sin CO2-tester er resultatet som oftest nedslående.

- Jeg har endnu ikke været nogen steder, hvor indeklimaet har været i orden. Det er mildest talt ringe. På mange plejehjem er der en umiskendelig lugt af urin. Når jeg spørger personalet, hvordan de dog kan holde ud af gå i den lugt, svarer de ofte, at de da ikke kan lugte noget. Til gengæld klager de over hovedpine, rindende øjne og stort sygefravær. Men vænner sig desværre til dårlig lugt. Det er først, når der bliver gjort noget for at rense luften, at man kan mærke forskellen, siger han til DS Håndværk & Industri.

Når først kommuner og boligforeninger erkender, ar der er et problem, griber de imidlertid ofte til en forkert og alt for dyr løsning, mener Leon Rohr.

- I nogle tilfælde overinvesterer de i et nyt anlæg til flere millioner kroner, men opdager efter få år, at det ikke er blevet ret meget bedre. Hovedproblemet er sjældent ventilatoren, men at der har hobet sig en masse skidt og møg op i rørene. Det medfører, at suget bliver mindre eller i værste fald, at skidtet bliver blæst ud i hovedet på folk, siger Leon Rohr til DS Håndværk & Industri.

Lige nu er Rohr ApS kun beskæftiget vest for Storebælt, men med tiden er det meningen, at virksomheden også skal kunne udføre opgaver på Sjælland. Den sønderjyske ventilationsvirksomhed beskæftiger i dag fire medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109