23948sdkhjf

Ny varesikring bliver standard i byggevarebranchen

TUN har indgået aftale med Plahn Systems, der bliver leverandør af elektronisk varesikring til byggevarebranchen. Flere store kæder har allerede installeret varesikring.
Norske Infratek Sikkerhet er via sit danske selskab, Plahn Systems, valgt som leverandør af løsninger til elektronisk varesikring i byggevarebranchen. Aftalen omfatter kildemærkning, hvilket betyder, at varerne allerede fra producenten forsynes med en alarmlabel. Dette vil spare mange ressourcer ude i butikkerne.

Det er Trælasthandlerunionen TUN, der, i sin egenskab som brancheorganisation for trælasthandler og byggemarkeder, har indgået en aftale med Plahn Systemsmed henblik på at mindske svindet i butikkerne.

- Der er mange fornuftige perspektiver i indgåelse af en sådan aftale. Svind er et stigende problem i detailbranchen, og varesikring er derfor en nødvendig men desværre også tidskrævende foranstaltning. Det vil derfor være en stor fordel, at varerne er sikrede allerede, når de bliver leveret. Valget endte med at falde på løsningen fra Infratek Sikkerhet/ Plahn Systems, da de på alle områder leverer den bedste pakke til vores behov. Med denne fælles aftale kan vore medlemmer reducere vores omkostninger, da mærkningen fremover vil foregå hos leverandørerne, siger Palle Thomsen, adm. direktør i TUN.

En række af landets største byggemarkeder, herunder Silvan, Bauhaus og Bygma Gruppen, har allerede installeret varesikring i deres butikker, mens Stark og XL-Byg har udtrykt interesse i ordningen.

- Fremadrettet har vi hos Plahn Systems nu en opgave i at få så mange leverandører som muligt til at tilslutte sig aftalen og sikre deres produkter, så vi hurtigt kan se effekten ude i kæderne, siger Bjarne Plahn, adm. direktør hos Plahn Systems.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157