Klumme: Skønne spildte udbudskræfter
346 tilbud, som fyldte 6.000 ringbind, afleveret af 80 rådgivervirksomheder i et offentligt udbud. Så mange ressourcer blev spildt, da boligselskabet DAB for et par uger valgte at annullere sit udbud af parallelle rammeaftaler.
Forud for annulleringen var gået ugers diskussion, hvor Danske ARK sammen med FRI havde forsøgt at overbevise DAB om, at deres udbud var klart ulovligt. Der var en lang række kritisable punkter. Det værste var nok, at DAB havde valgt at bruge ulovlige tildelingskriterier. Endvidere bar udbuddet præg af, at det er udbyderne, der sætter dagsordenen.
DAB udnyttede dette til at stille urimelige krav til tilbudsgiverne i udbudsmaterialet. Ved parallelle rammeaftaler kender man fx ikke opgavernes omfang, antal eller størrelse; alligevel skulle man tilbyde en fast honorarprocent for alle opgaver. Procentsatsen varierer ofte med opgavens størrelse, men i DAB udbuddet var man tvunget til at gætte på opgavernes omfang, antal og størrelse, hvilket på det nærmeste gjorde det umulig at beregne en pris.
DAB krævede derudover, at virksomhederne skulle tegne og betale for en projektforsikring for hver opgave de fik på rammeaftalen og indregne dette i deres honorartilbud. Men hvordan prissætter man en projektforsikring, når man ikke kender antallet af opgaver, man får på rammeaftalen, eller opgavernes størrelse? Gætter man for højt på tilbudstidspunktet, får man ikke en rammeaftale. Gætter man for lavt kan man de næste 4 år tage penge med på arbejde, hvis man ellers kan holde konkursen fra døren.
Det er muligt, at bygherren kunne få rådgiverne billigt til den konkrete opgave. Men denne overvæltning af urimelige risici på rådgiverne er ikke holdbar i længden. Vi efterlyser større selvransagelse hos de offentlige bygherrer. Man kan ikke blive ved med at drive rovdrift på tilbudsgiverne på denne måde.
