Vestkystens VVS og Solar i nyt samarbejde
Med afsæt i Solars Blue Energy-koncept vil de to virksomheder nu gøre det muligt for lokale virksomheder at finde energibesparelser i den daglige drift.
- Virksomheder kan opnå store besparelser, hvis de får os til at kigge på deres energiforbrug. Dette gør vi uden beregning, mod at vi indgår en aftale om, at det er os, der skal udføre eventuelt arbejde, forklarer Henrik Dissing fra Vestkystens VVS.
Ifølge Henrik Dissing er virksomhederne især interesserede i energispare-tiltag med en tilbagebetalingstid på under fem år.
Energibesparelser kan findes mange steder, og noget så simpelt som omlægning af rutiner kan ifølge Henrik Dissing være med til at spare store summer på energiregningen.
- Det er vigtigt at alle forslag til besparelser er fuldt dokumenterede for at give virksomhederne det rigtige beslutningsgrundlag. Det kan vi sammen med Solar Blue Energy, forklarer Henrik Dissing
Energivejleder fra Teknologisk Institut
Indehaverne af Vestkystens VVS Henrik Dissing og Torben Flye Jensen har begge gennemgået energivejlederuddannelsen på Teknologisk Institut. Uddannelsen giver håndværkere en tværfaglig indføring i bygningers energiforbrug. Det betyder, at Henrik og Torben i samarbejde med Solar Blue Energy kan rådgive virksomheder grundigt inden en eventuel anbefaling af energiløsning.
Uddannelsen til Energivejleder har fokus på den tværfaglige forståelse af de tekniske muligheder for at spare energi i bygninger. Det er en relativ ny uddannelse, som mange håndværkere har taget til sig, da det giver mulighed for at give en overordnet vurdering af mulige energibesparelser hos kunden.
Om Vestkystens VVS
Vestkystens VVS er stiftet i 1998 og er et firma i stadig vækst. Firmaet beskæftiger i dag 19 medarbejdere, som beskæftiger sig med alle former for vvs-arbejde, fjernvarme og blikkenslagerarbejde.
Vestkystens VVS er stiftet i 1998 og er et firma i stadig vækst. Firmaet beskæftiger i dag 19 medarbejdere, som beskæftiger sig med alle former for vvs-arbejde, fjernvarme og blikkenslagerarbejde.