23948sdkhjf

Nyt lavpunkt truer byggeriet

Der er udsigt til et fald i beskæftigelsen på 4.000 personer i 2013, anslår Dansk Byggeri i en konjunkturanalyse.
Beskæftigelsen inden for byggeri og anlæg når i 2013 et nyt lavpunkt. Dansk Byggeri peger i sin konjunkturanalyse på, at der er en meget klar effekt af det ophør, som er sket for BoligJob-ordningen fra nytår.

Beskæftigelsen steg med 4.750 personer fra maj til november 2012, og det viser, at mange benyttede ordningen, før den ophørte ved udgangen af 2012.

- BoligJob-ordningen blev brugt flittigt af danskerne og var med til at skabe nye opgaver og arbejdspladser. Derfor er det oplagt i at genindføre ordningen – og helst i en mere grøn udgave, så den målrettes energirigtige formål. Energirenovering er nemlig et marked, som vi bør motivere boligejerne til at gå i gang med, siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Mere offentligt nybyggeri
Analysen viser også, at det først og fremmest er de offentlige byggeprojekter, der sikrer, at bunden ikke falder helt ud af markedet i disse år. I 2013 vil det offentlige nybyggeri have en værdi på godt 14 mia. kr. ud af den samlede produktionsværdi ved nybyggeri på 38 mia. kr. Det er en andel på 38 procent. Til sammenligning var den offentlige sektors andel kun 15 procent i 2007.

- Fordelingen ser i år markant anderledes ud end for seks år siden, og det offentlige tager en langt større bid af kagen. Desværre er selve lagkagen blevet meget mindre. Hvor der i 2007 var nybyggeri for 87 mia. kr. er vægten af den lagkage i år faldet til 38 mia. kr. Det er et fald på hele 56 procent opgjort i 2013-priser, fortæller Lars Storr-Hansen.

Han tilføjer, at der umiddelbart er udsigt til et løft i 2014, hvor virksomhederne igen vil begynde at ansætte folk og få pilen til at pege i den rigtige retning.

Find analysen på Dansk Byggeris hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079