23948sdkhjf

Nye bådpladser på vej i Faaborg

Nyt havneafsnit med plads til 120 nye pladser i marinaen er på vej på Faaborg Havn.
Faaborg Havn er i fuld gang med byggeriet af omkring 120 nye pladser i lystbådehavnen. Og ifølge havnemester ved Faaborg Havn, Lasse V. Olsen, rummer det nye havneanlæg gode muligheder for, at sejlerne selv kan designe de nye bådpladser efter eget ønske. Det Skriver Fyens.dk.

- Det kan være, at man kunne tænke sig en sidebro mellem to både, men man kan også bygge et færgeleje til sin Bayliner, siger havnemesteren til avisen.

Udbygningen giver desuden mulighed for at lave pladser, der er op til 22 meter lange, hvilket åbner muligheder for de rigtig store både.

Den seneste udvidelse af Faaborg Havn fandt sted i 2005, hvor der blev skab 150 nye pladser. Den gang gik pladserne som varmt brød, og var alle solgt i løbet af kun to uger. Havnemesteren forventer dog ikke et lignende turbo-salg i denne omgang.

- Vi har sat tre år af, inden vi forventer at få det hele fyldt op, men en del er allerede solgt på forhånd, siger Lasse V. Olsen til Fyens.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109