23948sdkhjf

JFP og Kirkebjerg klar til byggestart

DNU - Det Nye Universitetshospital i Aarhus - indleder opførelsen af en ca. 14.000 m2 stor laboratoriebygning.
Byggeriet af DNU gik officielt i gang den 3. november, da regionsrådsformand overlod byggepladsen på det første byggefelt til MJ Højgaard, der har fået til opgave at stå for de første faser af byggeriet.

Nu er endnu et byggefelt – S1 – klar til byggestart. Det sker mandag den 18. februar, og byggeriet er lagt i hænderne på Jørgen Friis Poulsen, der står for råhus, lukning og aptering og Kirkebjerg, der har vundet teknik og installation.

Byggeriet skal efter planen afleveres i oktober 2014 og er udset som hjem for to af DNU’s ’livsnerver’; Klinisk biokemisk afdeling og patologisk afdeling. De to afdelinger skal håndtere en stor andel af prøve-analyse-arbejdet på DNU og får derfor en central placering i nærheden af forsyningsgangen i de ældre, eksisterende bygninger.

Hos DNU oplyser man, at laboratorie-afsnittet er designet i tæt samarbejde med de fremtidige brugere. Det betyder blandt andet, at laboranterne har afprøvet bygningernes rum og arbejdsmiljø i et design lab i en 1:1-model.

Desuden er der taget højde for fremtidssikring af byggeriet, idet de nye laboratorie-lokaler skal bygges op omkring en kerne af teknik med høj kapacitet og enkle tilslutningsmuligheder. Det giver et mere fleksibelt byggeri og gør det nemmere at ombygge i fremtiden
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.208