Juul | Frost Arkitekter bag stort boligprojekt i Malmö
Det danske arkitektfirma har tegnet et nyt projekt med 187 boliger og sætter dermed endnu et aftryk på Malmös udvikling.
Boligprojektet udgør afgrænsningen af WTC-området ud mod Stora Varvsgatan, hvor tegnestuens prisbelønnede Media Evolution City ligger. I nærområdet er Juul | Frost Arkitekter ligeledes involveret i Fullriggaren, der er samarbejdsprojekt omkring nye boliger.
FAKTA
Projekt: 187 boliger i Västra Hamnen, Malmö
Areal: Ca. 18.500 m² + p-kælder
Arkitekt: Juul | Frost Arkitekter
Udvikler: Midroc Property Development AB
Entreprenør: Midroc Project Management
Bygherre: MKB Fastighets AB
- Der er ingen tvivl om, at det er et privilegium at arbejde med endnu et projekt i det spændende udviklingsområde, som Västra Hamnen er. Mens Media Evolution City er udvekslingsplatformen for Øresundsregionens kreative erhverv, bliver Sjöjungfrun den fysiske ramme for et godt bomiljø i det tidligere værftsområde.
Projekt: 187 boliger i Västra Hamnen, Malmö
Areal: Ca. 18.500 m² + p-kælder
Arkitekt: Juul | Frost Arkitekter
Udvikler: Midroc Property Development AB
Entreprenør: Midroc Project Management
Bygherre: MKB Fastighets AB
- Set i det store perspektiv har jeg ikke andet end stor respekt for den måde, hvorpå Malmö Kommune har iværksat og gennemført byens utrolige transformationsproces fra værftsby til en vidensby, der atter får folk til at flytte til byen og skaber et løbende behov for nye boliger, siger Flemming Frost, indehaver af Juul | Frost Arkitekter.
Boligerne i Sjöjungfrun, som projektet kaldes, placeres i to fritskårne bygningskroppe, der samlet danner en karréstruktur. Hertil kommer et selvstændigt volumen, der når sit højeste punkt i WTC-områdets nordøstlige hjørne og skråner ind mod Kockumsparken. Karréstrukturen danner et indre, halvoffentligt gårdrum, som bliver de kommende beboeres uformelle mødested.