23948sdkhjf

Tistrup firma bygger i Hobro

Den 27. februar bliver en større ombygning af Q8 på Markedsgade i Hobro færdig. Bygearbejdet er fordelt mellem firmaer landet rundet.
Der kan stadig tankes brændstof til bilen, og man kan stadig få en gratis kop kaffe, mens bilen bliver vasket. Men frem til den 27. februar er Q8 på Markedsgade i Hobro rykket ind i en midlertidig skurvognsbutik på forpladsen, mens den faste butik gennemgår en større ombygning for at blive til en Qvik To Go.

Når butikken åbner igen den 27. februar som en Qvik To Go, vil der være en helt ny indretning og med et større udvalg af bl.a. food to go.

Ombygningen er fordelt mellem firmaer fra både Jylland, Fyn og Sjælland, oplyser kommunikationskonsulent for Q8 Danmark, Marie Schou Petersen. Tømmer, murer- og VVS-arbejdet står Byggefirmaet Lars Peter Axelsen Aps fra Tistrup for. El udføres af Dansk EL & teknik A/S i Odense. Alarm er det Dansikring Direct Partner i Køge, som laver, mens video installeres af Viruma, Karrebæksminde.

Løbende udbygning
Forretningschefen på Markedsgade, René Greve, er glad og lettet over, at flytningen til skurvognen er gået godt og de positive tilbagemeldinger fra stationens kunder.

- Det hele er gået rigtig godt, og selvom vi er rykket i skurvogn nu, så er kunderne faktisk overraskede over, hvor pæn og hyggelig butikken er - og ikke mindst at sortimentet stadig er så stort, fortæller René, og fortsætter:

- Vi får en spritny, lækker butik, som er større og lysere end den, vi havde før. Jeg glæder mig meget til at vise den frem for alle vores kunder.

Ombygningen i Hobro er led i Q8s butikskonceptet Qvik To Go, som blev lanceret i 2006, hvor den første butik åbnede i Hundige. Siden er kæden vokset med adskillige nye butikker hvert år. Opgraderingen af butikkerne til Quick To Go er en løbende proces – der er en masse der skal hænge sammen inden den enkelte butik ombygges til Quick To Go-konceptet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094