23948sdkhjf

Ombygning af Præstemarkskolen skudt i gang

Frem til 2015 skal Præstemarkskolen i Søften renoveres og moderniseres for i alt 36,9 mio. kr. Favrskov byråd har nu godkendt en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr.
Tofthuset på Præstemarkskolen i Søften rummer de fleste m² på skolen, og det er netop det hus, der skal renoveres og moderniseres for 36,9 millioner kroner frem til 2015.

Skoleleder Berit Hansen Thaarup glæder sig til at få en opdateret udgave af Tofthuset:

- Vi har nogle meget store gavlpartier, og de er utætte. Indeklimaet skal der også gøres noget ved. Klasseværelserne skal bygges om, så de bliver lidt større, og faglokalerne bliver også sat i stand. Vi vil også prøve at ændre på indretningen omkring biblioteket, så det ikke bliver et gennemgangsrum. Det kan vi blandt andet gøre ved at inddrage et lille område, hvor der i dag er en åben gård. For 15 år siden indrettede vi et lokale, hvor lærerne kan forberede sig. Det skulle være et midlertidigt lokale, så det siger sig selv, at det også bliver godt at få nogle bedre faciliteter til lærerne. Vi glæder os rigtig meget til, at ombygningen går i gang og endnu mere til, at vi kan tage alt det nye i brug, siger skolelederen.

Renovering i gang så hurtigt som muligt
Renoveringsprojektet på skolen skal indledes hurtigst muligt i 2013. I byggeperioden skal eleverne genhuses i andre lokaler på skolen eller i pavillonen på Kvottrupvej ved siden af hallen.

I Toftehuset holder også 7.-9. klasse holder til. Det samme gør administrationen, faglokalerne, kantinen, biblioteket og lærerværelset.

Byrådet har udpeget Erik Høeg som formand for byggeudvalget, og Charlotte Green og Anders G. Christensen som medlemmer af byggeudvalget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.398