23948sdkhjf

Rejsegilde er startskud til noget større

Bygningsstyrelsen var sidste uge vært ved rejsegildet på Bygning 41 på Odense Campus. Trods sine 4.500 m², er byggeriet blot startskud og 1. etape til det ca. 50000 m² Nyt SUND.
Projektdirektør Jan Q. Rasmussen holdt rejsegildetalen da der onsdag var rejsegilde på den 4.500 m² nye Bygning 41 på Odense Campus.

De første beboere, når bygningen står færdig i starten af 2014, bliver biologerne, der skal bruge bygningen, mens deres egne laboratorier renoveres. Det skriver Bygningsstyrelsen.

Rejsegilde på Bygning 41 er samtidig en markering af 1. etape på etableringen af Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet Odense (Nyt SUND), som bliver på ca. 50.000 m².

Energioptimeret til 2015
Bygning 41 får en materialesammensætning, der veksler mellem beton og cortenstål og er i et formsprog, der respekterer universitets oprindelige bygningsudtryk. Dvs. endnu en bygning der på bedste vis føjer sig til det Campus Odense, der blev grundlagt for mere end 40 år siden, og samtidig vil harmonere flot med senere års udbygning af campus mod vest.

Da Bygningsstyrelsen hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, falder det naturligt, at der er fokuseret på et bæredygtigt og energioptimeret byggeri med bl.a. naturlig ventilation og varmegenvinding. Byggeriet overholder kravene til lavenergiklasse 2015, hvilket bl.a. inkluderer solcelleanlæg på bygningens tag, energioptimering og anvendelse af LED belysningsarmaturer.

Fakta
Totalrådgiver på projektet er:
Cubo Arkitekter i samarbejde med rådgivende Ingeniører Lemming & Eriksson og Landskabsarkitekten Torben Wainø.

Fagentreprenørerne er fordelt mellem:
Råhus: Jacobsen & Blindkilde A/S
Lukning: HS Hansen A/S
Tømrer: Hans Jørgensen & Søn A/S
Gulv: Fyns Gulvmontage A/S
Maler: Boris Christensen, Malergruppen A/S
VVS/Vent: Ribe VVS Service A/S
CTS: GK Danmark A/S
El: Linde EL A/S
Inventar: Labflex A/S
Gartner: Ribergaard A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097