Ja til Jels søbads-projekt
Vejen Byråd har endeligt godkendt den lokalplan, som baner vejen for et nyt flot søbad i Jels til 13 mio. kr.
Det kommende søbad er tegnet af Skala Arkitekter og bliver en cirkelformet badebro, der udstyres med et børneområde, et område til rolig svømning samt et område til udspringere. Om vinteren kan søbadet anvendes af vinterbadere og i de vintre, hvor kulden virkelig bider sig fast, kan søbadet også bruges som skøjtebane. I nærheden af søbadet etableres der en mindre fiskeplads fortrinsvis til børn. Endelig anlægges en beachvolleybane i tilknytning til søbadet.
Læs mere: Skala Arkitekter bag EU-støttet kulturbyggeri.
Fornyelse og udvikling af Jels
Lokalplanen og det tilknyttede tillæg til kommuneplan, der muliggør projektet, og som Vejen Byråd har endeligt godkendt, omfatter et areal mellem Søvej og Jels Nedersø på ca 15.250 m².
Indenfor lokalplanområdet ligger i dag selve badeanlægget, bygningen til omklædning og roklubben. Det er så her, at det nye anlæg, der skal skabe en fornyelse i overensstemmelse med de overordnede ønsker og visioner Vejen Kommune har for Jels bys udvikling og bevaring af eksisterende attraktioner.
Søbadsprojektet koster 13 mio. kr. Heraf bidrager Lokale og Anlægsfonden med det 3. mio. kr.
Læs mere: Skred i søbadsprojekt.