23948sdkhjf

Tidligere Spæncom-chef i spidsen for Julius Nielsen & Søn

En af landets største og ældste tømrer- og snedkervirksomheder har skiftet ud på posten som administrerende direktør.
René Kjærsgaard-Nielsen, der i december måned forlod Spæncom efter knapt tre år på posten som administrerende direktør, har fundet nyt arbejde.

Pr. 1. februar 2013 er han tiltrådt som ny administrerende direktør i A/S Julius Nielsen & Søn. Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at den hidtidige direktør, Bjarne Kjær, har ønsket at hellige sig sine mangeårige kunder og arbejdet som tømrermester.

Med ansættelsen af René Kjærsgaard-Nielsen har Julius Nielsen & Søn for første gang i sin 139-årige historie valgt at hente en ekstern direktør ind i organisationen. Det skyldes et ønske om at ruste virksomheden til de kommende års udfordringer ved at tilføre ny inspiration og ledelsesmæssige kompetencer udefra.

René Kjærsgaard-Nielsen, der runder 60 år i februar, har en uddannelse som civilingeniør, og har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i ingeniør- eller byggevirksomheder; herunder 18 år hos Grontmij (tidligere Carl Bro) og 10 år i Spæncom. Han har desuden været formand for brancheorganisationen Dansk Beton.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095