23948sdkhjf

Rejsegilde på samlet administration

Kalundborg Kommunes kommende fælles administrationsbygning, som koster ca. 60 mio. kr., er kommet så langt, at der er afholdt rejsegilde.
Håndværkere, byggerrådgivere, arkitekter, politikere og andre med andel i byggeriet på Holbækvej i Kalundborg var inviteret til rejsegilde på Holbækvej.

- Jeg vil gerne sige tak til rådgivere, arkitekter og ikke mindst håndværkerne. Vi andre står jo bare og venter på at komme til at benytte rådhuset. Det er jer som knokler i øjeblikket. Det er ganske få gange at larmen er blevet så høj at vi må flytte mødelokale - det er imponerende, sagde borgmester Martin Damm.

Entreprenørerne, som bygger den nye samlede administration for Kalundborg Kommune er: C.C. Brun Entreprise A/S på jord, beton og kloak, Hansen og Andersen A/S på murerarbejdet, Skana Entreprise A/S på tømrerentreprisen, Buhr A/S har malerarbejdet, PMJ stålarbejdet. Wicotec A/S udfører VVS og ventilation, og endeligt er det NCC Construction Danmark A/S som står for el, CTS og elevator.

Stor årlig besparelse
Rådhuset, som skal rumme godt 300 administrative medarbejdere, skal stå endeligt færdig til august, men de første medarbejdere flytter ind i lokalerne til april.

Rådhuset bygges efter samme udformning som den nuværende bygning på Holbækvej, og medarbejderne flytter ind lige så snart en 'blok' er færdig.

Der er afsat 60 mio. kr til byggeriet. Investeringen er en engangsinvestering.

I dag er de administrative medarbejdere fordelt på 11 forskellige bygninger rundt om i hele Kalundborg Kommune. Når udbygningen er færdig samles medarbejderne et sted. Dermed forventer man, at kunne spare 16 mio. kr. årligt via sam- og stordriftsfordele.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094