23948sdkhjf

Zerobyg fokuserer på el-branchen

Samarbejdet, som sigter på at øge håndværkeres kompetencer omkring energirenovering af bygninger, sætter de næste par år opkvalificering af især el- og VVS-branchen.
Zerobyg blev igangsat i 2012 og skal over de næste par år opkvalificere fagfolk i især El- og VVS-branchen. Der er blandt andet fokus på systemløsninger frem for enkeltløsninger, samt anvendelse og afprøvning af de nyeste metoder og løsninger omkring energirenovering af bygninger, fremgår det af projectzero.dk.

- De kommende år vil vi opleve stigende efterspørgsel på håndværkere med kompetencer inden for energirigtige helhedsløsninger, siger Hans Lehmann, Vicedirektør på EUC Syd, og fortsætter:

- Som håndværker skal man fremover ikke bare kende til, men også kunne præsentere, sælge og installere de nyeste og mest energirigtige metoder, der vil være koblet til systemløsninger. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange håndværkere som muligt opkvalificeret på vores kurser.

Udbyg kompetencerne
Zerobyg har i samarbejde med EUC Syd netop udarbejdet et nyt kursusprogram, som skal styrke kompetencerne for håndværkere i Sønderborg-området i 2013.

Kursusprogrammet byder på kurser inden for mange forskellige områder. F.eks. energitjek af el, vand, varme og ventilation i bygninger, hvori der indgår tekniske installationer eller kurser om energioptimering af automatiske anlæg, hvor deltageren opbygger viden om bæredygtighed på automatiske produktionsanlæg.

På den måde er der mulighed for at styrke de håndværksmæssige kompetencer, samt få mere fokus på kommunikation og kundeservice i håndværksvirksomhederne.

Læs mere om kurserne mm på: www.projectzero.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.27