Zerobyg retter blikket mod VVS-branchen
Samarbejdet, som sigter på at øge håndværkeres kompetencer omkring energirenovering af bygninger, sætter de næste par år opkvalificering af især VVS- og el-branchen.
- De kommende år vil vi opleve stigende efterspørgsel på håndværkere med kompetencer inden for energirigtige helhedsløsninger, siger Hans Lehmann, Vicedirektør på EUC Syd, og fortsætter:
- Som håndværker skal man fremover ikke bare kende til, men også kunne præsentere, sælge og installere de nyeste og mest energirigtige metoder, der vil være koblet til systemløsninger. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange håndværkere som muligt opkvalificeret på vores kurser.
Udbyg kompetencerne
Zerobyg har i samarbejde med EUC Syd netop udarbejdet et nyt kursusprogram, som skal styrke kompetencerne for håndværkere i Sønderborg-området i 2013.
Kursusprogrammet byder på kurser inden for mange forskellige områder. F.eks. energitjek af el, vand, varme og ventilation i bygninger, hvori der indgår tekniske installationer eller tjek af vandinstallationer, hvor deltageren bl.a. sikre vandinstallationer mod tilbagestrømning og foretage forebyggelse mod legionella.
På den måde er der mulighed for at styrke de håndværksmæssige kompetencer, samt få mere fokus på kommunikation og kundeservice i håndværksvirksomhederne.
Læs mere om kurserne mm på: www.projectzero.dk.