Ny MTH-direktør starter om tre uger
Det er nu fastlagt, at Søren Ulslevs virke som koncerndirektør i MT Højgaard indledes allerede om tre uger.
Den 57-årige akademiingeniør, der også har direktørposter hos Unicon og NCC Construction Danmark på CV’et, skulle efter planen tiltræde senest den 1. juni 2013, og nu står det klart, at han har første arbejdsdag hos MT Højgaard den 1. marts. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Den nye koncerndirektør skal lede MT Højgaards bygge- og anlægsområder samt projektudvikling. Koncerndirektionen vil herefter bestå af adm. koncerndirektør Torben Biilmann (CEO), koncernøkonomidirektør Flemming Steen (CFO) samt koncerndirektør Søren Ulslev (COO).
Læs også: MT Højgaard udvider direktionen