Boligselskab ombygger 112 boliger
Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup sætter gang i en omfattende renovering af afdelingen Østervang-Østerled i Rødkærsbro.
Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup udbyder nu bygge- og anlægsarbejder på renoveringsprojektet i Østervang-Østerled.
Helhedsplanen for boligrenoveringen indebærer blandt andet, at 112 boliger omdannes til 96, hvoraf de 72 boliger bliver tilgængelige. Der skal desuden opføres et nyt kvartershus på ca 350 m2. De eksisterende to-etages bygninger skal desuden have renoveret hele klimaskærmen bl.a. med ny skalmur, efterisolering, installation af elevator-lift, varmeanlæg, balanceret ventilation, nye køkkener, nye bad, altanændringer og udvendige anlægsarbejder.
Bebyggelsen får med renoveringen et helt nyt facadeudtryk. De nye facader skal løse eksisterende byggetekniske problemer og skaber samtidig en ny arkitektur og en helt ny identitet til bebyggelsen. Hvor de nuværende facader er præget af vandrette ”bånd” i en kombination af røde og gule mursten, skal de nye facader understreger en mere lodret opdeling med små forskydninger i murværket, som giver bygningerne en helt særlig karakter.
Fristen for at ansøge om prækvalifikation er den 24. februar 2013.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.