Fagentrepriser på sundhedshus gik til lokale
60 procent af arbejdet på det kommende Sundhedshus Langeland i Rudkøbing vil blive udført af lokale firmaer.
Den 14. januar 2013 blev der afholdt licitation på renoveringen skolebygningerne og fagentrepriserne på projektet fordelt. Det skriver Fyns Amts Avis.
De største fagentrepriser er gået til:
Murer: Alf Jensen, 4,896 mio. kr.
Anlæg: Alf Jensen, 980.200 kr.
El: Tullebølle El, 2,95 mio. kr.
Maler: Øernes Malerforretning, 1,819 mio. kr.
Tømrer/Snedker: GK Kaysen, 5,549 mio. kr.
VVS: VVS-Gården, 1,698 mio. kr.
Valgte fag- frem for hovedentreprise
Dermed er 60 procent af arbejdet på det kommende sundhedshus gået til lokale firmaer, et forhold der skyldes, at projektet var udbudt som fagentrepriser i stedet for en hovedentreprise. Og beslutningen vækker naturlig glæde i det lokale erhvervsliv:
- Jeg synes, det er fint, at de har udbudt opgaven i fagentrepriser. Det tager lokale hensyn, absolut, og for mig at se har kommunen skævet til den aftale, vi har indgået i forhold til udbud, siger Simon Risbjerg, formanden for håndværker- og industriforeningen til Fyns Amts Avis.
Budgettet for sundhedshuset var på 23 mio. kr. Efter licitationen er prisen dog løbet op i 24,4 mio. kr. Det skyldes dog, at der nu også indgår et jobcenter i projektet.