Roskilde-firma bag solceller på fængsel
Anstalten ved Herstedvester har fået installeret et nyt sol-anlæg. Installationen er foretaget af entreprenørvirksomheden Base Erhverv Øst.
- Dermed viser Anstalten ved Herstedvester vejen for andre fængsler over hele landet, ligesom den lever op til Albertslund kommunes ny status som europæisk ”klima-forbillede”, udnævnt af EU-kommissionen. Det skriver Herstedvester i en pressemeddelelse.
Del af større projekt
Sol-panelerne er fordelt på det 600 m2 flade tag på lagerhallen, under hensyn til ovenlys- vinduer, faldsikring og afvanding. Anlægget på 8 kWp leverer strøm fra solenergi til driften af den nye portvagt og den nye lagerhal, herunder køleanlæg til regulering af indetemperaturen.
Installationen af det nye solpanel-anlæg er foretaget af entreprenør-virksomheden Base Erhverv Øst, der også har opført både den nye portvagt og den nye lagerbygning.