Ny chef for Ejendomsstaben i Ringsted
Ringsted Kommune har fået ny chef for Ejendomsstaben - den 42-årige Annemette Lehmann Bøgh. Hun startede i Ringsted Kommune mandag den 4. februar.
Kommunaldirektør Jacob Nordby, der også er konstitueret teknisk direktør, glæder sig til at Annemette Lehmann Bøgh starter i jobbet og udtaler:
- Annemette Lehmann Bøgh er utrolig kompetent og vil kunne hjælpe området til en fortsat god udvikling. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Annemette.
Annemette Lehmann Bøgh er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet. Hun kommer fra et job som forretningsfører i KAB, og har stor erfaring med styring af en stor ejendomsmasse og et bredt kendskab til alle ejendomsmæssige problemstillinger.