NCC får opgave til kvart milliard
NCC har fået til opgave af bygge en stor del af første fast af Amagerforbrændingens nye store anlæg, Amager Bakke. Kontrakten har en værdi af 250 mio. SEK.
- Vi er nu, med den første entreprisekontrakt, for alvor på vej mod etableringen af Amager Bakke. Vi ser derfor frem til, at arbejdet på byggepladsen kan gå i gang, og til at byggeriet de kommende år vil skyde op, siger projektchef Lars Juel Rasmussen.
Et nyt vartegn i København
NCC Construction er en af de entreprenører, der skal være med til at opføre Amager Bakke. NCC har vundet entreprisen på drift af byggepladsen, nedramning af pæle, konstruktion af siloer samt jord- og betonarbejdet. Ifølge en fondsbørsmeddelse har opgave en værdi af 250 mio. SEK, man kan med mulige tillæg komme op på 307 mio. SEK.
- Det er et virkelig spændende projekt, som vi er glade for at være en del af. Der er tale om kompliceret beton- og anlægsarbejde, som NCC er specialiseret i, og så er jeg sikker på, at Amager Bakke bliver et nyt vartegn for København, udtaler direktør i NCC Construction Erik Hemmingsen.
Fremtidens mest avancerede anlæg
Amager Bakke skal afløse et over 40 år gammelt forbrændingsanlæg. Det nye anlæg er designet til miljø- og klimavenlig energiproduktion baseret på affald og med maksimal genanvendelsesgrad.
- Energianlægget, vi opfører, vil udnytte energiressourcerne i affaldet mere optimalt end noget andet anlæg – på verdensplan, sagde bestyrelsesformand for Amagerforbrænding Mogens Lønborg i september.
Der er første spadestik på byggeriet den 4. marts, og efter planen skal Amager Bakke være i drift ved sommeren 2017.