Nyt overskud fra Vejle-tømrer
Hover Tømrerforretning ApS, som netop har udvidet forretningen med en murerafdeling, kom ud af seneste regnskabsår med endnu et overskud.
Overskuddet er skabt i et 2011/12, hvor Hover Tømrerforretning opnåede et bruttoresultat på 4,6 mio. kr. mod 3,5 mio. kr. året før. Firmaets driftsresultat var på godt 330.000 kr. mod 587.000 kr. i 2010/11.
Indehaver Jesper Lysbeck Jensen betegner i årsrapporten udviklingen det seneste år som tilfredsstillende.
- Der forventes for regnskabsåret 2012/13 et positivt resultat på niveau med det realiserede for 2011/12, står der også at læse i årsrapporten.