23948sdkhjf

5E Byg afslutter p-husprojekt

Svendborg Sygehus nye parkeringshus med 370 p-pladser er netop blevet indviet.
I den frysende kulde kunne regionsrådsformand Carl Holst den 22. januar indvie det nye Parkeringshus ved Svendborg Sygehus, fremgår der Region Syddanmarks hjemmeside.

Med parkeringshusets 370 nye p-pladser er der nu 950 p-pladser ved Svendborg Sygehus. P-huset bliver det femte af sin slags, som Region Syddanmark har bygget inden for de senere år ved sine sygehuse. I Vejle, Esbjerg, Odense og Aabenraa er der allerede bygget p-huse.

Med lukningen af Faaborg Sygehus og flytningen af neuro-rehabiliteringen fra Ringe til Svendborg øges stiger behovet på p-pladser ved Svendborg. Et behov det nye parkeringshus er med til at imødekomme.

P-huset er opført med 5E Byg som entreprenør og er tegnet af arkitektfirmaet Årstiderne. Rambøll er rådgivende ingeniører på projektet.
Parkeringshuset er 52 gange 40 meter i grundplan og får en samlet højde på 17 meter.

Læs mere: Første spadestik på 5-etagers parkeringshus.

Fakta
P-huset ved Sygehuset i Svendborg er bygget i fire etager med plads til 370 biler. Med p-huset kommer det samlede antal p-pladser ved Svendborg Sygehus op på 950.

Det har kostet omkring 27 mio. kr. at bygge p-huset, som er opført på p-pladsen umiddelbart vest for psykiatribygningen.

Der vil blive etableret et solcelleanlæg på p-huset i Svendborg i løbet af foråret – som i øvrigt på resten af parkeringshusene i regionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094