Vejen til den rigtige vinder?
Fagdommerne sår tvivl, om det rette projekt er udpeget som vinder i konkurrencen om en ny midtbyskole i Aarhus. Borgere undrer sig, mens politikerne på rådhuset står fast.
Vinderprojektet, af Hoffmann, GPP Arkitekter, Henning Larsen Architects, Møller & Grønborg og Niras, blev afsløret den 4. januar i Aarhus.
- Vinderprojektet er et fremragende bud på fremtidens skole, som åbner sig imod omgivelserne og skaber sammenhæng i området. Fremtidige generationer af børn vil få stor glæde af at gå i dagtilbud, skole og fritidstilbud her, og byggeriet vil blive et attraktivt omdrejningspunkt for hele bydelen.
Fagdommerne lektor Hans Henrik Knoop samt arkitekterne MAA Dorte Mandrup og Kristine Jensen er knap så begejstrede. I et opsigtsvækkende læserbrev i Jyllandsposten 16. Januar 2013 skriver de således:
- Vort ærinde med dette indlæg er […] at tydeliggøre et problem, som tydeligt skinner igennem i dommerbetænkningen. Nemlig det forhold, at vinderprojektet hverken repræsenterer de bedste pædagogiske rammer (funktionalitet), den bedste arkitektur eller det bedste samspil med byrummet – alt dét, man normalt vil finde allervigtigst, hvis man skal bygge nyt.
En barok proces
Hans Henrik Knoop uddyber et par dage senere i Jyllandsposten:
- Det barokke er, at man indledningsvist signalerer, at pengene ikke er afgørende, men så viser det sig, at vinderprojektet får flere point for den klatskilling, end det har fået for hele dets byggeri, arkitektur og byrumsløsning.
På Frederiksbjerg vurderedes konkurrenceprojekterne efter følgende model:
Arkitektur og funktion 50 %
Energi og bæredygtighed 10 %
Totalentreprisesum 35 %
Totalentreprenørens og rådgivernes projektorganisation 5 %
Den samlede bedømmelse burde altså afgøre vinderen, men, skriver fagdommerne i deres læserbrev, det var ikke tilfældet her, ligesom det ikke var muligt for de deltagende tegnestuer at få klare og detaljerede oplysninger om konkurrencens bedømmelseskriterier fra bygherren.
I udbudsmaterialet havde man fastlagt en økonomisk ramme mellem en maksimum pris på 240 mio. kr. og en ønsket pris på 230 mio. kr. Det gav et økonomisk spænd på 4-5 % af totalentreprisesummen. Men som det fremgår af dommerbetænkningen vægtede de 4-5 % margin altså 35 % i den samlede bedømmelse med det resultat, at en relativt lille prisforskel blev afgørende for udfaldet af konkurrencen.
Model ude af trit
Sagen om de offentlige udbudsprocesser og de ofte uigennemsigtige præmisser har fået en række lokale arkitekter op af stolene. Som arkitekt MAA Morten Bluhm fra KPF Arkitekter, der til Jyllandsposten udtaler:
- Der er en klar og kedelig tendens til, at Aarhus Kommune udbyder store og virkeligt væsentlige byggerier i totalentreprise og derved låser de gode ideer sammen med en fast pris tidligt i en proces. Som branche må vi som minimum forvente, at tildelingskriterierne i disse konkurrencer er veldefinerede og gennemsigtige, når vi gang på gang kaster store ressourcer i løsningen.
Medlem af Arkitektforeningens repræsentantskab, arkitekt MAA Lars Thiis fra Cubo, uddyber til Arkitektforeningen:
- Aarhus kommunes udbud har i lang tid været ingeniørstyret, og totalentrepriserne er jo deres favorit, idet det giver ingeniørerne mest arbejde. Men, man kan håbe på, med kommunens netop vedtagne Arkitekturpolitik, at man har akt, som man har magt og får lanceret et niveau for arkitektkonkurrencerne, der kan løfte Aarhus ud af det nuværende arkitektoniske dødvande – og frem mod Kulturbyåret 2017. Det har både byen og Kulturbyåret brug for, så vi kan leve op til kvalitative kriterier frem for at lade byens arkitektur bestemmes af en købmandsregning, som totalentreprisen på Frederiksbjerg var udtryk for.
God arkitektur kommer af en god proces
Hvad så nu? Hvordan undgår branche, bygherre og borgere en lignende sag fremover? Holdningen fra Arkitektforeningen er klar. Leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling, Jesper Kock, siger:
- Uden at kende til det konkrete projekt, kan jeg genkende kritikken fra en lang række andre totalentreprisekonkurrencer, hvor pris og kvalitet ikke trækker i samme retning. I Arkitektforeningen mener vi, der er måder at holde konkurrencer på, hvor hensynet til både kvalitet og pris spiller ind. Det drejer sig om konkurrencer, hvor man først, stille og roligt, finder ud af, hvordan projektet skal udformes, og derefter går i udbud med selve byggeopgaven. Alternativt holder en totalentreprisekonkurrence i ren omvendt licitation og lader kvaliteten af det tilbudte projekt afgøre licitationen.
Aarhus Kommune med stadsarkitekt Stephen Willacy i spidsen arbejder som led i kommunens nyligt vedtagne Arkitekturpolitik 2012 på en strategi for muligheden af forskellige udbudsformer for forskellige ydelser, herunder forslag til udvikling af arkitekturkonkurrenceformen.
Fakta
Vinderprojektet Skolen På Terrasserne forventes påbegyndt medio 2014 og indflytningsklar medio 2016. Byggeriet indeholder et børne- og ungemiljø med skole, dagtilbud, fritidsklub og Skolemarken og skal opføres på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag.
Vinderteamet med Hoffmann A/S i spidsen består af GPP arkitekter A/S, Henning Larsen Architects A/S, Niras A/S, Møller & Grønborg, Arkitekter og Planlæggere A/S samt pædagogisk konsulent Kari Moseng.
Totalentreprisesum 232 mio. kr.
Læs mere om projektet i artiklen Hoffmann vinder børnebyggeri i Aarhus midtby
Vinderprojektet Skolen På Terrasserne forventes påbegyndt medio 2014 og indflytningsklar medio 2016. Byggeriet indeholder et børne- og ungemiljø med skole, dagtilbud, fritidsklub og Skolemarken og skal opføres på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag.
Vinderteamet med Hoffmann A/S i spidsen består af GPP arkitekter A/S, Henning Larsen Architects A/S, Niras A/S, Møller & Grønborg, Arkitekter og Planlæggere A/S samt pædagogisk konsulent Kari Moseng.
Totalentreprisesum 232 mio. kr.
Læs mere om projektet i artiklen Hoffmann vinder børnebyggeri i Aarhus midtby
Kilde: Arkitektforeningen
