23948sdkhjf

Stor international interesse for Femern-projekt

I alt 24 virksomheder fra hele verden har dannet ni forskellige joint ventures, der alle har anmodet om at blive prækvalificeret til at deltage i Femern Bælt projektet.
Virksomhederne i de ni grupper kommer fra Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Frankrig, og Sydkorea. Hertil kommer virksomheder fra England og USA, der er tilknyttet nogle af de ni grupper.

Det står klart efter Femern A/S har registeret alle ansøgninger fra den internationale bygge- og anlægsbranche, som har anmodet om at blive godkendt til at byde på en eller flere af de fire store kontakter på kyst-kyst forbindelsen over Femern Bælt. Fristen for at søge om prækvalifikation udløb 18. januar 2013 kl. 14. Hvert joint venture kan anmode om at blive prækvalificeret til mere end en af de fire hovedkontrakter.

- Vi er meget tilfredse med den interesse, markedet har vist. Femern Bælt projektet hører til blandt verdens absolut største tunnelkonstruktioner og derfor har vi brug for verdens bedste virksomheder til at udføre anlægsarbejdet. Vi har modtaget et tilfredsstillende antal ansøgninger og jeg er sikker på, at vi vil være i stand til at prækvalificere et tilstrækkeligt antal professionelle og erfarne entreprenører, siger Steen Lykke, teknisk direktør i Femern A/S.

Femern A/S skal nu gennemgå ansøgningerne i detaljer for at kunne prækvalificere de virksomheder, der senere inviteres til at give tilbud på byggeopgaverne. Steen Lykke understreger:

- Evalueringen af ansøgningerne kræver en nøje granskning af det materiale, vi har modtaget. Derfor går der nogle måneder, før vi i løbet af foråret 2013 er klar til at foretage den endelige prækvalifikation, hvorefter selve udbudsprocessen kan gå i gang. Men vi taler også om kontrakter til en værdi af flere milliarder kr.

De fire kontrakter på kyst-kyst forbindelsen er:
1) Uddybning af havbund og landopfyldning
2) Anlæg af den nordlige del af tunnelen
3) Anlæg af den sydlige del af tunnelen
4) Anlæg af portalbygværker, ramper og tilsluttende anlæg på land.

Det samlede anlægsoverslag for kyst-kyst forbindelsen er 40,7 mia. kr. (2008-priser). I Danmark træffer Folketinget den endelige beslutning om projektet ved en anlægslov for Femernforbindelsen, som forventes fremsat ultimo 2014. I Tyskland forventes projektet godkendt af myndighederne i 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071