23948sdkhjf

1.000 dage uden ulykker

NCC Constructions ca. 100 mand store enhed for installationer rundede lørdag den 19. januar en historisk milepæl.
Som det første forretningsområde i virksomheden har NCC Constructions enhed for installationer nået 1.000 dage uden arbejdsulykker.

Hos NCC oplyser man, at det er en blanding af analyse, aktiv forebyggelse og dialog, der ligger til grund for den flotte præstation. Tidligere led afdelingen, der bl.a. tæller elektrikere, ventilationsinstallatører og VVS’ere, fx af et højt antal knivskader, fordi knivene blev brugt forkert. Det blev løst ved at fjerne knivene fra standardværktøjet og i stedet lægge mere vægt på, at man altid bruger det korrekte værktøj til opgaven.

- Det er en stor tilfredsstillelse at nå endnu en historisk milepæl. Sidste år nåede vi to år uden ulykker, og det var dengang en rekord. Til foråret lurer en ny milepæl – 3 år uden ulykker – og den lægger vi os naturligvis også i selen for at nå, siger sektionsdirektør i NCC Construction Jørgen L. Christensen.

Han understreger, at et godt og sikkert arbejdsklima kun kan opnås, fordi folkene er gode til at tage vare på hinanden og tænke fremad.

Mandag den 21. januar blev enhedens flotte præstation fejret med lagkage til alle ansatte i hele NCC Construction i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113