23948sdkhjf

Hover Tømrerforretning ekspanderer igen

Vejle-firmaet etablerer murerfirmaet Hover Murerforretning. Med udvidelsen sigter firmaet på at kunne tilbyde totalløsninger.
For kort tid siden ovetog Hover Tømrerforretning det gamle velrenommerede glarmesterfirma Fredriksen Glas. Nu ekspanderer virksomheden igen med etableringen af murerfirmaet Hover Murerforretning.

Dette har medført, at virksomheden er flyttet til nye og større lokaler på Smørhullet i Vejle, mens Hedensted afdelingen forbliver på Grundtvigsvej i Løsning.

Tømrer- og snedkerfirmaet blev etableret i 1970 af Ejnar Jensen. I 2007 overtog sønnen Jesper Jensen firmaet, og Hover Tømrerforretning er i årenes løb vokset fra at være en enkeltmands virksomhed til i dag at beskæftige otte til femten tømrere.

Flere licitationer og serviceaftaler
Med udvidelsen af glarmesterforretning og murerforretning, er Hover Tømrerforretning en stærk og ambitiøs allround håndværkervirksomhed, som kan tilbyde totalløsninger. De tre virksomheder kører hver især som selvstændige enheder, men funger også som én virksomhed, der kan løfte større opgaver.

- På trods af at byggebranchen også har mærket krisen de seneste år, er Hover Tømrerforretning gået imod strømmen, og istedet vokset sig stærkere og mere konkurrencedygtig, hvilket blandt andet har afspejlet sig i antallet af vundne licitationer og serviceaftaler med kommuner, boligforeninger og virksomheder. Hertil kommer, at virksomheden også har mange private kunder, siger indehaver Jesper Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094