23948sdkhjf

Malermester omdanner beton til kunst

En nydelig dekoration lavet af det lokale Kjøgx Malerfirma pryder nu en lang betonmur i Skoleparken i Esbjerg.
Et snoet, hvidt mønster på en varm, lysebrun baggrund toner frem på den lange mur, der går fra gaden og ned til Skoleparkens skralde- og sugeanlæg. Før lignede den blot den grå beton, den er lavet af, men afdelingsbestyrelsen ville det anderledes.

- Vi så et behov for at lave en brudflade i den grimme beton. Muren kan ses fra boligerne i to opgange, og andre beboere og medarbejdere passerer den dagligt, fortæller Finn Landwehr, næstformand i Skoleparkens afdelingsbestyrelse på Dansk almennyttigt Boligselskabs hjemmeside, dabbolig.dk.

Kamp med vejret
Med tilskud fra DAB’s udvalg for Boligkultur og Miljø blev projektet en realitet, og ved demokratisk afstemning blev en skitse fra Kjøgx Malerfirma valgt. Det er malermester Thomas Kjøgx selv, der har lavet det harmoniske design, som ansatte i firmaet over sommeren hjalp ham med at føre over på betonvæggen.

- Malerne kæmpede lidt med vejret, for man kan kun male på en helt tør væg, og sommeren var våd. Men heldigvis lykkedes det til sidst, siger afdelingsformand Iris Jensen til dabbolig.dk.

Hun er i dag yderst tilfreds med resultatet, ligesom de øvrige beboere lader til at være. Muren får meget ros for sit enkle, rolige udtryk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08