23948sdkhjf

Skolenedrivning og genopbygning til 123 millioner

Med den største anlægsbevilling i mange år besluttede Odder byråd den 14. januar at bygge en ny udgave af Skovbakkeskolen. Prisen er 123 mio. kr.
Skovbakkeskoleni Odder by blev bygget i 1956, og har siden været gennem flere om- og tilbygninger. En ny aula blev bygget i 2002 og i 2011 blev en ny indskolingsfløj taget i brug.

Mange af skolens andre lokaler og faciliteter bærer præg af tidens tand, og selv om nogle af forholdene er blevet udbedret er skolen på mange måder fortsat utidssvarende. Derfor har en arbejdsgruppe haft til opgave at komme med forslag til en fornyelsesplan for skolen.

Fire muligheder i spil
Arbejdsgruppen kom med fire forslag:
1. De ældste bygninger renoveres gennemgribende. Pris ca. 121 mio. kr.
2. SFO/Indskoling, Aula samt klassefløj bevares, klassefløj A ombygges. Dele af skolens grund og øvrige bygninger frastykkes og sælges, og der udføres ny tilbygning på Vestermarkskolen i stedet for de frastykkede bygninger. Pris ca. 63 mio. kr.
3. SFO/ Indskoling samt Aula bevares. Øvrige bygninger nedbrydes. Et nyt byggeri, svarende til det nedbrudte areal opføres. Pris ca. 123 mio. kr.
4. Skole med grund og bygninger sælges. I stedet opføres en ny byskole på ny matrikel, grundareal ca. 40.000 m². Pris ca 220 mio. kr.

På byrådsmødet pegede politikerne entydigt på model 3, en nedbrydning og genopbygning af skolen til 123 mio. kr.

- Da vi fik priserne at se på hhv. at renovere og bygge nyt, var valget ikke så svært. Mede nedrivningen starter vi helt fra bunden af, så der også kommer helt nye rørinstallationer osv. Jeg er glad for og stolt af, at vi kan bygge en ny skole her i midtbyen, sagde Lars Grønlund, formand for BUK-udvalget, ved mødet.

Ny skole færdig i 2018
Skolebyggeriet går allerede i gang i år, og den nye skole ventes at være færdig i løbet af 2018.

Pengene til byggeriet skaffes på tre måder: En trediedel af byggesummen skaffes via låneoptagelse. Resten af beløbet finansieres dels gennem den anlægsramme, som Odder Kommune har afsat i de kommende år, dels ved at trække på kommunens kassebeholdning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078