23948sdkhjf

Udvikling af Farum Bytorv skrider frem

Op mod 30 butikker, en café og liberalt erhverv er nogle af elementerne, som indgår i udviklingen af Farum Bytorv. Formand for kommunens planudvalg gør status på projektet.
- Fakta er, at kommunen har gennemført et udbud af P-arealet nord for det nuværende center, som TK-Development har vundet. Her skal Farum Bytorv udvides med op til 8.000 m² nye spændende udvalgsvarebutikker. Vi er i fuld gang med at lave lokalplaner for dette område, så TK-Development kan komme i gang med byggeriet, siger formand for Planudvalget, John Ingemann Allentoft.

Læs mere: TK Development skal udvikle Farum Bytorv.

På den sydlige del af Farum Bytorv er der mulighed for at bygge op til 3.000 m² butik.

Tempo kombineret med ansvarlighed
- Også her er vi i gang med at lægge planer for udvidelsen, siger John Ingemann Allentoft og fortsætter:

- Det er en kompliceret opgave at skabe et harmonisk område med boliger, erhverv, forretninger og grønne pladser. Vi har fuldt tryk på kedlerne, men vi vil som ansvarlige politikere bruge den tid, det tager. Et godt resultat nås ikke ved at skyde genveje.

Udvalgsformanden tager også afstand fra, at man forsøger at undgå at, at der etableres en Føtex på stedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078