23948sdkhjf

Elinstallatør i udviklende samarbejde

Pro-Elinstallation A/S i Liseleje på Nordsjælland er gået sammen med tre forsyningsselskaber om at uddanne en elektrikerlærling.
Den første elektrikerlærling blev før jul tilknyttet Frederikssund Forsyning, et tiltag som sker i samarbejde med forsyningsselskaber i Halsnæs og Egedal samt Pro-Elinstallation.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Direktør for Frederikssund Forsyning, Arne Kirt Hansen, fortæller, at forsyningsselskaber har masser af elektrikeropgaver, men mangler arbejde hos private. Her kommer Pro-Elinstallation ind i billedet. Elektrikerlærlingen, Rasmus Christensen, får således mulighed for både at suge viden til sig både hos installationsfirmaet og i forsyningsselskaberne.

Egoisme og samfundsansvar
- Det er lidt ud fra ”egoistiske” grunde. Vi vil gerne være sikre på, at de unge er klar, når vi har brug for dem. Vi ønsker at medvirke til at sikre den nødvendige arbejdskraft til vores virksomheder i fremtiden, og det kan vi gøre, samtidig med at vi understøtter det generelle behov i samfundet for at oprette lære- og elevpladser til den yngre generation, siger Arne Kirt Hansen til Frederiksborg Amts Avis.

Ud over lærerpladser til kommende elektrikere vil selskaberne også oprette pladser til smede og kontorpersonale.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12