Ny ramme om byudvikling i Vordingborg
Udviklingsprojekter i Vordingborg by skal bindes sammen af en ny helhedsplan.
Indeholdt i kelhedsplanen er forslag til en tættere bymidte, Kultur og idrætscenter på Solbakken, placeringsmuligheder for hotel- og konferencecenter, evt. placering af bibliotek i bymidten og idé om etablering af hav- og naturcenter i KulturArkaden, søbad ved Trellemarken og ny sandstrand ved Ore mv.
Rettesnor for Vordingborgs udvikling
Helhedsplanen er et forslag til, hvordan byen kan udvikles og er til debat indtil den 17. februar.
- Helhedsplanen er en vision og et billede på, i hvilken retning vi gerne vil udvikle byen, og helhedsplanen indeholder også projekter, der rækker langt ud over hvad, vi har økonomi til. Men vi håber selvfølgelig, at helhedsplanen vil nyde opbakning fra borgere og virksomheder, så vi sammen kan udvikle byen i takt med at mulighederne byder sig, siger Borgmester Henrik Holmer.
Læs mere om helhedsplanen for Vordingborg by på: www.byudvikling.vordingborg.dk.