23948sdkhjf

Sønderjysk teglværk vokser internationalt

Det lille familieejede teglværk, Petersen Tegl, har sikret sig to store amerikanske ordrer, der tilsammen vil indbringe virksomheden ca. 16 mio. kr.
Med to store ordrer to byggeprojekter på Haverford College i Pensylvania samt Princeton University sætter Petersen Tegl turbo på eksporten.

Ifølge dagbladet Børsen er det den anerkendte tegnestue Tod Williams Billie Tsien i New York, der har valgt det sydjyske teglværks Kolumba-mursten – en sten der koster ca. 35 kr. stykket.

Petersen Tegl er også leverandør til et stort projekt med luksusboliger på Manhattan, og faktisk er hele den amerikanske østkyst blevet et væsentligt marked for virksomheden.

- For et lille teglværk som vores er alene Manhattan en guldåre at grave i med byens mange tusinde arkitekter og tegnestuer. Det er meget interessant for os, og vi regner med flere ordrer derovre i 2013, fortæller Stig Sørensen, international salgsansvarlig for Petersen Tegl, til Børsen.

Trods den stigende aktivitet i USA er det fortsat Danmark, der er hovedmarkedet, understreger Stig Sørensen. Generelt har eksportandelen dog været stigende. Udover USA har markederne i Tyskland, England og Belgien samt de øvrige skandinaviske lande vist positive takter.

Petersen Tegl sikrede sig for nylig en andel i teglværket Tegelmaster ved Malmö.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.246