Frikendt i klagesag
Metroselskabet blev onsdag frikendt i en sag rejst af entreprenør-konsortiet MET4 JV, der var en af de tabende bydere på anlægget af hovedstadens nye metrolinje, Cityringen.
Klagenævnet har frikendt Metroselskabet på alle punkter, og administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen udtrykker tilfredshed med Nævnets vurdering af, at selskabet har håndteret udbudsprocessen efter bogen.
- Den type udbudsprocesser er noget, som vi bruger rigtig mange kræfter på, så det er selvfølgelig positivt at have Klagenævnets bekræftelse af, at det er gået ordentligt til, siger han i en pressemeddelelse.