23948sdkhjf

Ny medejer og nyt forretningsområde i Kjærgaard

Kjærgaard A/S har pr. 1. januar 2013 etableret et nyt strategisk forretningsområde inden for energioptimering i erhvervsmæssig bebyggelse, herunder domiciler og produktionsfaciliteter.
Siden indflytningen i sit eget energirigtige domicil i 2009 har Kjærgaard arbejdet intensivt med netop energioptimering i bygninger. Etableringen af det nye forretningsområd sker i forlængelse af Kjeld Gades nylige indtræden i Kjærgaards ejerkreds.

Kjeld Gade, 48 år, indtrådte den 1. september 2012 som medejer og divisionsdirektør i Kjærgaard. Med en fortid som salgsdirektør hos Solar A/S, hvor Kjeld Gade arbejdede med strategisk udvikling af kunder inden for energioptimering af nye og eksisterende bygninger samt industrianlæg, skal Kjeld Gade nu bl.a. stå i spidsen for Kjærgaards nye forretningsområde: Energioptimering i erhvervsbyggeri.

Med sine avancerede robot- og automationsløsninger løser Kjærgaard dagligt mange tunge effektiviseringsopgaver i danske produktionsvirksomheder. Optimering af produktionen kan ikke stå alene. Derfor iværksætter Kjærgaard nu initiativer, der skal trimme energiforbruget, så kunderne kan opnå tilstrækkelige omkostningsbesparelser for at forblive konkurrencedygtige på alle parametre.

Har taget egen medicin
I forbindelse med energioptimering i kontor- og produktionsmiljøer anvender Kjærgaard bl.a. spidskompetencer fra årtiers procesoptimering i industrien.

- Principielt er der ikke den store forskel på at styre en bygning og en komplet produktionslinje. Derfor har vi i Kjærgaard valgt at bygge videre på vores store erfaring med intelligente løsninger til industrien, hvor alt er optimeret ned til mindste detalje. Samme praksis og teknologiske løsninger lægger vi nu til grund for vores brugervenlige løsninger til optimering af energiforbruget i bygninger, fortæller Kjeld Gade og fortsætter:

- Da Kjærgaard i 2008 byggede nyt domicil i Løsning, tog vi så at sige vores egen medicin. Byggeriet er uden sidestykke det byggeri i Danmark, der kan præstere den mest rentable tekniske investering i optimering af energiforbruget. Domicilet anvendes derfor ofte til fremvisninger, hvor det tjener som reference og mønstereksempel på, hvad der for tiden er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079