23948sdkhjf

18.500 m² passivhus-projekt indviet i Roskilde

Den 7. januar blev Plejecenter Trekroner/HP-Huset i Roskilde indviet. Byggeriet, som består af samlet 155 plejeboliger, er opført af Enemærke & Petersen i totalentreprise.
Roskilde Kommunes nye plejecenter i bydelen Trekroner, som blev indviet i mandags, er et af landets mest energirigtige.

- Vi skal alle tage klimaforandringerne alvorligt. Det har vi gjort i Roskilde Kommune, og jeg er stolt af, at vi har lagt os i spidsen og demonstreret, at det er muligt at bygge plejeboliger så miljøvenligt som vi har gjort i Trekroner. Huset er topisoleret, og selvfølgelig er der solceller på taget og lavenergi LED lamper inde i huset. Jeg er også glad for, at beboerne slipper med at betale 80 kr. om måneden for varme og det varme vand, sagde borgmester Joy Mogensen ved indvielsen.

155 boliger til ældre og psykisk handicappede
Byggeriet omfatter to byggerier, Plejecenter Trekroner med 107 plejehjemsboliger, fællesfacilliteter og et produktionskøkken samt HP-Huset, der har 48 boliger til psykisk handicappede. Enemærke & Petersen har stået for projektet i én totalentreprise. PH-Huset er opført i fire etager. Der er spisestue, køkken og dagligstue på hver etage, som derudover består af tolv lejligheder. De tolv beboere færdes derfor i deres eget daglige miljø, hvor også medarbejderne holder til. Huset rummer desuden terapi og træningsfaciliteter.

Med samlet 18.500 m² er der tale om et af de største passivhus-byggerier i Danmark. Ud over at huset er meget velisoleret er der på taget 750 m² solceller, og der er varmevekslere, som genbruger varmen i den luft, der skiftes ud. Ydermere er der sparepærer og LED lamper overalt. Lidt energi skal der dog hentes udefra, og den kommer fra fjernvarme.

Trekroner er Roskildes nyeste bydel. Den er vokset frem over de seneste 10-15 år og er nu et komplet moderne lokalsamfund med universitet, skoler, børneinstitutioner, station, indkøbscenter og nu altså også plejehjem og boliger til borgere med psykiske lidelser i Plejecenter Trekroner/HP-huset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187