Tømrerfirma rykker fra Aarhus til Strandby
Efter at have drevet tømrerfirma i et årti i Aarhus flytter tømrer Anders Lund sit firma, A. Lund Byg, til Strandby.
Arbejde har der ifølge den 37-årige tømrer været nok af i Aarhus. Også under de seneste års krise. Flytningen af firmaet begrunder han således med personlige årsager.
- Jeg lægger vægt på, at det er et enmands-firma, hvor det er mester selv, der kommer ud og udfører alle opgaverne, forklarer Anders Lund om firmaet og arbejdsopgaverne til Nordjyske.dk.